Alt du skal vide om Cocker Spanielens pels
Cocker Spanielen har en lang pels, og det er den lange pels, der gør, at denne hunderace har brug for lidt ekstra pelspleje.
Pelsen kan være flere forskellige farver, men den er ofte en flot gylden farve. Generelt har en denne race faktisk rigtig flot pels – hvis den altså bliver plejet ordentligt. Den er meget blød og skinnende. Nogle mener faktisk, at den har en lidt silkeagtig pels.
Vigtigt at du børster pelsen regelmæssigt
Grundet længden på Cocker Spanielens pels er det vigtigt, at den bliver børstet ordentligt igennem regelmæssigt. Hvis pelsen ikke bliver børstet ofte nok, vil den begynde at filtre. Der vil komme store knuder, og det kan i sidste ende være nødvendigt at klippe den filtrede pels helt af.
Du kan sagtens børste din Cocker Spaniel hver dag. Det kan faktisk være en fordel. Så når pelsen nemlig ikke at blive rigtig filtret. Hvis du børster pelsen hver dag, behøver det faktisk ikke tage mere end 5-10 minutter.
Når du børster denne hunderace, skal du være ekstra opmærksom på, at pelsen på ørene også bliver børstet igennem. Denne hunderacer har nemlig ret lange ører, og hvis ørepelsen bliver filtret, kan det give øreproblemer.
Så ofte skal Cocker Spanielen vaskes
Du kan sagtens vaske din Cocker Spaniel en gang om ugen. Når du bader din hund, kommer du nemlig af med en masse støv og andre partikler, som kan være allergifremkaldende.
Du behøver dog på ingen måde vaske din hund så tit, hvis du ikke har lyst. Vi anbefaler dog, at du vasker din hund i hvert fald hver tredje måned. Så kan du altid give den et ekstra bad, hvis den trænger til det. Det kan for eksempel være, hvis den har rullet sig i noget beskidt, eller hvis den lugter.
Når du vasker din Cocker Spaniel regelmæssigt, bliver den generelle pelspleje lettere. Det er for eksempel lettest at børste pelsen, når den er helt ren.
Skal du klippe din Cocker Spaniel?
Grundet den lange pels er det faktisk meget populært at klippe Cocker Spaniels regelmæssigt. Hvis pelsen er lidt kortere, betyder det for eksempel, at den vil være lettere at rede ud.
Lidt kortere pels betyder også, at du lettere kan se, hvis din Cocker Spaniel er kommet til skade eller har fået noget eksem. Din hund kan for eksempel blive klippet hos en hundesalon, men du kan faktisk også selv klippe den, hvis du gerne vil.
Vil du selv klippe eller trimme din hund?
Hvis du gerne selv vil klippe din hund, skal du starte med at rede pelsen. Den skal børstes rigtig godt igennem og gerne være helt skinnende og blank.
Hvis du vil klippe din Cocker Spaniel, skal du desuden vaske den. Den skal gerne vaskes med både shampoo og balsam. Efter klipning kan du bruge lidt hårolie for at få pelsen til at fremstå endnu flottere.
Hvis du bare gerne vil trimme din hund, skal du ikke vaske pelsen. Det vil bare gøre det svære.
Du behøver ikke klippe alt pelsen på din Cocker Spaniel. Mange vælger bare at fokusere på de områder, hvor pelsen kan være irriterende. Det kan for eksempel være på ørerne eller omkring øjnene. Det er dog helt op til dig.
Sørg for at din Cocker Spaniel får nok næring
Den flotte skinnende pels kommer ikke af sig selv, og den kommer heller ikke bare, fordi hunds pels bliver plejet ordentligt. Cocker Spanielens madvaner spiller faktisk en rigtig stor rolle.
Du skal derfor sørge for, at din hund får nok (og den rigtige) næring. Ellers vil pelsen blive kedelig at se på. Den vil desuden også blive filtret lettere. Sørg derfor for at din Cocker Spaniel har en god og varieret kost.
Vær opmærksom på eventuelle øjensygdomme
Cocker Spaniels har en tendens til at få forskellige øjensygdomme. Du skal derfor være opmærksom på, om dens øjne lige pludselig virker irriterede eller lignende.
Den kan for eksempel få Episcleritis, hvilket er en form for øjenbetændelse. Den angriber området omkring senehinden, hvilket vil blive rødt og hævet. Betændelsen kan behandles med for eksempel øjendråber.
Den kan også opleve at blive ramt af andre slags øjensygdomme. Det er derfor en rigtig god idé at pleje området omkring øjnene ekstra godt. Sørg for at der hele tiden er rent, og at pelsen ikke er for lang. Hvis pelsen er så lang, at den går ind i øjnene, kan det være rigtig irriterende. Det betyder for eksempel, at øjnene hele tiden er irriteret, og der kan let komme skidt ind i dem. Det kan også føre til forskellige øjensygdomme.
Begynd pelsplejen allerede når Cocker Spanielen er hvalp
Da Cocker Spanielen har brug for en del pelspleje, er det en rigtig god idé at starte med det, mens den stadig er hvalp. Så vænner den sig nemlig til det, og pelsplejen bliver meget lettere. Hvis du for eksempel skal tvinge din hund til at blive børstet eller vasket, bliver det hurtigt en hård og langsommelig affære.
Du kan derfor starte med at børste hunden lige så snart, at du får den. Hvis din hvalp ikke kan lide børsten, kan du lade børsten ligge sammen med resten af dens legetøj. Så vil den hurtigt vænne sig til den og ikke længere have noget imod den.
Hvis du bruger en elektronisk klipper, kan du prøve at tænde klipperen, mens din hund befinder sig i samme rum. Så vænner den sig nemlig til lyden, og den vil derfor ikke reagere voldsomt på, at du på et andet tidspunkt rent faktisk klipper den.