Hoftedysplasi

Den arvelige sygdom, der hyppigst forekommer hos Cocker Spaniels, er hoftedysplasi. Hoftedysplasi er en sygdom, hvor hundens hofteled bliver ustabile, hvilket vil påvirke, hvordan den går. 

I en normal hofte passer lårbenets ledhoved præcist ind i hofteskålen, så der er en tæt forbindelse. Ved hoftedysplasi kan der bl.a. opstå ustabilitet under hundens opvækst, så den oplever smerter ved bevægelse.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen bliver stillet af en dyrlæge, som undersøger, hvordan din Cocker Spaniel bevæger sig. Dyrlægen vil bagefter finde ud af, om det gør ondt på hunden, når dens hofteled strækkes og bøjes, samt om der er normal bevægelighed i disse led.

Der skal tages røntgenbilleder af hundens hofter for at kunne stille diagnosen hoftedysplasi. Her er det rarest for hunden, hvis den er bedøvet imens, da den skal ligge på ryggen med bagbenene holdt helt udstrakt og parallelle. Når billederne er taget, undersøger dyrlægen, hvor godt ledhovedet passer i ledskålen, og hvordan formen på dem er.

Årsager til og symptomer på hoftedysplasi

Årsagerne til hoftedysplasi er mange, og typisk drejer det sig om et samspil af flere forskellige forhold, såsom:

• Væksthastighed
• Sammensætning af foder
• Intensitet og varighed af træning

Det vil sige, at der både kan være tale om genetiske og miljømæssige faktorer. Det er således en multifaktoriel lidelse. Fordi der er flere forskellige forhold, der spiller en rolle for udviklingen af hoftedysplasi, er avlsprogrammer, der skal afskaffe lidelsen, meget vigtige.

Symptomerne på hoftedysplasi afhænger af Cocker Spanielens alder. Hos unge hunde er symptomerne:

• Nedsat udholdenhed ved løb
• Harehop med bagbenene når hunden løber. I stedet for at føre bagbenene frem med det ene forrest, vil hunden i stedet føre dem frem ved siden af hinanden
• Pludselig halten på det ene eller begge bagben
• Uvillighed til at springe eller gå op ad trapper

Hos ældre hunde kan symptomerne være:

• Gradvist opstået halten på det ene eller begge bagben
• Besvær med at rejse sig
• Uvillighed til at gå op ad trapper
• Stivhed i bagbenenes gang
• Muskelsvind i lår- og bagpartsmuskulaturen, hvilket kan medføre et smalt udseende bagtil
• En forkrop, der er mere udviklet end bagkroppen, fordi hunden lægger vægten på forbenene

Behandling af hoftedysplasi

Der er forskellige måder at behandle hoftedysplasi på alt afhængigt af, hvor gammel en Cocker Spaniel er.

Er det en ung og endnu ikke-udvokset hund, er det muligt at stabilisere hofterne i løbet af vækstfasen, så symptomerne på lidelsen forsvinder.

Hos en voksen hund bliver hoftedysplasi som regel behandlet med smertestillende medicin eller bruskforbedrende indsprøjtninger i kombination med kosttilskud. Det kan også være nødvendigt med en operation.

Foderets sammensætning har stor betydning for hoftedysplasi

Ligesom sund kost spiller en stor rolle for menneskers helbred, har sammensætningen af foderet også stor betydning for en hunds sundhed. Det rette foder har derfor meget at skulle have sagt, når det kommer til udvikling af hoftedysplasi.

En ubalance i mineralsammensætningen kombineret med en høj væksthastighed hos din Cocker Spaniel gør den mere disponeret for lidelsen. Det er især et forkert kalcium-fosforforhold og for meget kalk i foderet, der har en påvirkning.

For meget foder gør væksthastigheden i knoglerne for hurtig, og overvægten vil dertil overbelaste hundens hofteled. Det er derfor vigtigt ikke at fodre hvalpen for meget i vækstperioden og at være omhyggelig med kun at give den foder, der indeholder det rigtige kalcium-fosforindhold og de rette næringsstoffer.

Når det er sagt, kan det rigtige foder ikke helbrede hoftedysplasi, men i mange tilfælde kan det hjælpe til, at hunde, der er disponeret for lidelsen, ikke udvikler den. Har din Cocker Spaniel fået konstateret hoftedysplasi, kan den rette fodring ofte holde lidelsen i skak, så den får et godt liv uden smerter.

Øjensygdommen episcleritis

En anden lidelse, Cocker Spaniels ofte udvikler, er den knap så mundrette øjensygdom episcleritis. Her rammes de yderste lag af senehinden, som er den hvide del af øjet, af betændelse som følge af en overreaktion i øjets immunsystem.

Cocker Spaniels rammes oftest af den mest udbredte form for episcleritis, som kan brede sig bagud og påvirker nethinden og årehinden. Det ses også, at hornhinden bliver uklar, og at der går betændelse i både horn- og bindehinde.

Hvis der opstår betændelse i øjets slimhinde, vil der også være tåreflåd, men oftest forekommer tåreflåd ikke i forbindelse med sygdommen.

Lidelsen kan føre til nedsat syn og i værste tilfælde blindhed, så det er vigtigt at søge behandling.

Hvordan stilles diagnosen episcleritis?

Det er dyrlægen, som stiller diagnosen ved f.eks. at udtage vævsprøver fra det pågældende område. Prøverne bliver derefter sendt til en histopatologisk undersøgelse. Man kan også lave et skrab af området og undersøge cellerne under et mikroskop.

Behandling af episcleritis

Hvilken behandling, der er bedst for den enkelte hund, afhænger af, hvor meget sygdommen har bredt sig. Er tilfældet mindre alvorligt, kan det ofte klares med intensiv øjendrypning eller indsprøjtninger i øjets slimhinde hos dyrlægen. Nogle gange kræver lidelsen behandling med binyrebarkhormon.

Selvom langt de fleste hunde reagerer positivt på disse behandlinger, skal man være indstillet på, at det ofte kræver behandling med øjendråber resten af hundens liv.

En Cocker Spaniel har tendens til overvægt

Noget, du selv har stor indflydelse på, er, hvor meget mad du giver din hund - og det er især vigtigt med en Cocker Spaniel. Den er nemlig genetisk disponeret for en øget kropsfedtprocent. Udover det har racen også tendens til overspisning, da den har svært ved at mærke mæthed.

En Cocker Spaniel bruger mindre energi end muskelmasse, og derfor skal den have foder med færre kalorier, og som er i overensstemmelse med den mængde energi, hunden forbrænder.

Det er supervigtigt, at hunden holder en normalvægt, så der ikke opstår følgesygdomme til overvægt. På den måde får den de bedste forudsætninger for et sundt og godt liv.